Rytterbalance Kate Lewis 2017
Rytterbalance Kate Lewis 2007

En god historie

Jeg er en halvgammel kone på 56, førtidspensionist med PTSD, kronisk dårlig ryg og masser af slidgigt. I mange år har jeg rendt til diverse undersøgelser, fysioterapeuter og træning, men uden meget held. På et tidspunkt var det så slemt at jeg fik en kørestol, da jeg ikke kunne gå mere end et par hundrede meter, og slet ikke stå op. Det blev dog bedre efter genoptræning hos en god fys, men stadigvæk. Hverdagen blev udholdt med stærk smertestillende medicin i hvert fald 4 dage om ugen.

Så fik jeg ideen om at ridning nok var godt, for jeg har ikke noget lændesvaj og kunne fornemme at netop ridning ville tvinge min ryg til at arbejde på den rigtige måde. Jeg fik et par timer hos Dorte fra Ridefysmidt.dk, før hun begyndte på sin uddannelse, og det gav mig en god fornemmelse, skønt jeg psykisk ikke var klar til det på det tidspunkt. Så red jeg nogle omgange hos min nabo, men det stoppede da jeg måtte have min hænder og en skulder opereret. Det tog et par år, og derefter var hesten flyttet et andet sted hen. Ud over det har jeg aldrig redet før, da jeg var barn blev jeg smidt af og blev så bange at jeg ikke skulle nyde mere af den slags!

Sidste år i oktober tog jeg mig sammen og gik ned til vores genbo Christian og spurgte om jeg måske kunne få lov at få en skridttur en gang imellem når han red, idet jeg ikke selv var i stand til at sadle op og klargøre hverken før eller efter. Christian, som det rare menneske han er, syntes det var en god ide, og jeg fik så lov at komme efter ridetimerne med Camilla fra Rytterbalance.dk, og bare skridte hans hest Hannibal af. Hannibal er en rar og rolig hest, perfekt for en nybegynder som mig. Han er en stor hest, og det var med megen skubben og pusten jeg kom op på ham første gang, og jeg var pavestolt over at jeg turde! De første gange red jeg vel et kvarters tid, så var jeg smadret.....

Det fortsatte med ugentlige rideture, senere hen to gange om ugen, og det blev umærkeligt nemmere og nemmere. Jeg begyndte at lytte efter hvad Camilla fortalte de andre, og hun kunne heller ikke lade være med at give mig et par tips. Her i foråret aftalte vi så at jeg skulle have ½ times undervisning når de andre var færdige, ca. hver anden uge. Jeg kunne godt høre at Camilla har stor indsigt i fysiologi og lige nøjagtig kan udpege de problematikker den enkelte rytter har, og hun er fantastisk dygtig til at aflæse hvad der i en given situation er behov for.

Nu skriver vi starten af juli, og jeg har redet i 8 måneder. Jeg springer op og ned af hesten ved egen hjælp uden problemer, jeg henter hesten på folden, og gør klar, sadler op og rider gerne en time, sadler af og sætter ham tilbage. Okay, så er jeg også træt, men på den gode måde. Det går fantastisk med at styre hesten, og jeg kan mærke hvordan det gavner hele kroppen, og ikke mindst psyken.

Nu går der flere uger imellem jeg er nødt til at tage en smertestillende, og den er ikke nær så stærk som dem jeg tog før. Jeg har betragtelig større bevægelighed og udholdenhed, og kan lave meget mere i det daglige, f.eks. grave i haven. Min skulder har endelig fået fuld bevægelighed, hvilket jeg ikke har haft siden den blev opereret for ca 3 år siden.

Jeg vil gerne sige en stor tak til Christian, som giver mig lov til at ride på Hannibal, og som godt gider løfte sadlen på plads for mig, og til Camilla som bare forstår at liste de små ting ind i undervisningen, der gør hele forskellen. Og så vil jeg opfordre andre med ondt i kadaveret, uanset alder og erfaring, prøv en ridetur under kyndig vejledning, det er ubeskriveligt hvad det gør!